Forside › 2 erfarne pædagoger som er nysgerrige på børnefællesskaber
Kornmod Realskoles SFO søger 2 erfarne pædagoger som er nysgerrige på børnefællesskaber
Er du vild med leg og ser du muligheder i børnefællesskaber? Så er det måske dig, som skal være en del af vores SFO.
Hvis du drives af samspillet med børn, der har brug for trygge rammer og en legende tilgang til skole- og SFO-livet, så er vores SFO måske det helt rigtige sted for dig.
Vi søger 2 uddannede pædagoger til henholdsvis en fast stilling med AKT-funktion på 35 timer ugentligt og et barselsvikariat på 30 timer ugentligt. Begge stillinger er med en dobbeltansættelse i SFO og skole. Du vil være et bindeled i børnenes overgang fra skole til SFO, støtte i skoletimerne og ansvaret for årgangstimer i indskolingen, samt stå for aktiviteter i SFO’en. Ansættelsesdato er 1. december 2024, eller gerne før, hvis det er en mulighed.
Lidt om os:
Kornmod Realskole er en privatskole i Silkeborg med 630 elever, hvor traditioner går hånd i hånd med udviklingen. Både når det gælder faglighed, undervisningsmetoder og fællesskabet.
Vores team af engagerede lærere og pædagoger går hver dag forrest for at skabe og udvikle et skoleliv fyldt med motivation, mangfoldighed, glæde og tryghed.
Vi har som mission at gøre vores elever til handlekraftige individer og gode samfundsborgere i en globaliseret verden.
I vores daglige arbejde er visionen, at vi sammen gerne vil udvikle hele mennesker, børn der indeholder faglige, personlige og sociale kompetencer.
Det vi ser efter:
Vi søger erfarne pædagoger, som er nysgerrig på børnenes hverdag i fritidsdelen og tør følge deres spor. 2 pædagoger, som vil være med til at videreudvikle børnelivet i SFO’en, og som har børnenes involvering for øje.
For begge stillinger forventer vi, at du er åben, imødekommende og tillidsvækkende i mødet med elever, forældre og kolleger. Du er en igangsætter og god til at involvere dig i indsatsområder og samarbejde.
Ved den faste stilling søger vi en pædagog, som har uddannelse og/eller erfaring inden for AKT-området fx med den pædagogiske metode KRAP, som vi henter inspiration i. Du bliver en del af et team af trivselsvejledere, som har et særligt fokus på enkelte elever eller klasser, som udfordres og mistrives i fællesskabet.
Ved begge stillinger er det et plus, hvis du har erfaring med og brænder for udeliv.
Du skal bidrage til at skabe en meningsfuld og tryg hverdag for børnene – og en af dine fornemmeste opgaver er at bidrage til børnenes trivsel.
Du sætter en ære i at give børnene det allerbedste skoleliv på en anerkendende måde, hvor de mærker, at de er en del af fællesskabet, hvor de møder empati og mærker tryghed.
Du arbejder professionelt, ambitiøst og kommunikerende – og ser kollegialt samarbejde med lærere og pædagoger, som en styrke og er en positiv og konstruktiv medspiller.
I din ansøgning vil vi fx gerne læse konkrete eksempler på:
Du er en vigtig brik både i skoletiden og SFO. Det vil vi rigtig gerne høre mere om!
Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.
Så tjek www.kornmodrealskole.dk og www.facebook.com/kornmodrealskole.
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Allan Skovborg Gert på telefon: 26 58 19 87 eller mail: [email protected], såfremt du har spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være en del af vores fællesskab.
Der er ansøgningsfrist mandag 7. oktober 2024 kl. 12.00. Vi afholder løbende samtaler.
Kornmod Realskole
Skolegade 4-12
8600 Silkeborg
Tlf: 86 82 26 77
[email protected]
Kornmod Realskole 2024 | Kornmod Realskole forbeholder sig alle rettigheder