Forside › Pædagogisk leder 2024
På Kornmod Realskole udvider vi vores ledelsesteam. Vi søger derfor en pædagogisk afdelingsleder, der brænder for arbejdet med eleverne i 0. – 5. klasse både i skole- og SFO-tiden, og som kan støtte, vejlede og udfordre medarbejderne. Vi ønsker mere ledelse tættere på dagligdagen.
Du vil blive en aktiv medspiller i vores velfungerende ledelsesteam bestående af skolelederen, viceskolelederen, afdelingslederen for 6. – 10. klasse og dig. I ledelsesteamet har vi et tæt samarbejde, hvor vi holder faste ugentlige ledermøder suppleret med møder efter behov. Vi tager udgangspunkt i en aftalt opgavefordeling. Vi har en grundplan for, hvordan opgavefordelingen skal være efter udvidelsen af ledelsesteamet, men vi vil sammen med dig revidere den, så du kan få indflydelse på, hvilke opgaver du bliver hovedansvarlig for.
Du skal forvente at være en del af skolens udtryk såvel internt som eksternt i de relationer, hvor du er omdrejningspunktet. Markedsføring af skolen er altid et vigtigt fokusområde i vores ledelse, så vi fremadrettet kan sikre en fortsat høj tilstrømning af elever.
Vi forestiller os:
Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner med en historie, der går tilbage til år 1900. På trods af dette er vi en moderne og dynamisk skole, hvor traditioner går hånd i hånd med udvikling og nytænkning. For fortsat at kunne være en attraktiv skole, arbejder vi med en løbende udvikling af skolen. Det sker med respekt for vores værdier, medarbejderne og allerede igangsatte processer. Kornmod Realskole er karakteriseret ved fokus på faglighed, trivsel, kreativitet og dannelse. Skolen beskæftiger 80 medarbejdere, som tager hånd om ca. 640 elever fordelt på klassetrinnene 0. – 10. klasse. Kornmod Realskole er en privatskole, og vi har en sund økonomi.
Vil du vide mere om skolen og om vores værdier, så kig her www.kornmodrealskole.dk.
Du kan også finde os på Facebook og Instagram.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation samt Aftaleenheden ved Frie Grundskoler og BUPL.
Inden ansættelse indhentes børneattest hos Det Centrale Kriminalregister.
Så tjek www.kornmodrealskole.dk og www.facebook.com/kornmodrealskole.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Christian Weile på telefon 87 20 64 24 eller på mail [email protected].
Der er ansøgningsfrist mandag den 22. april 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag og torsdag den 1. og 2. maj 2024.
Forventet tiltrædelse er pr. 1. aug. 2024.
Kornmod Realskole
Skolegade 4-12
8600 Silkeborg
Tlf: 86 82 26 77
[email protected]
Kornmod Realskole 2024 | Kornmod Realskole forbeholder sig alle rettigheder