Sådan klarer vi os
Forside › Vores Skole › Sådan klarer vi os
96% angiver i forældretilfredshedsundersøgelsen, at de er meget tilfredse eller tilfredse med det samlede tilbud på Kornmod Realskole. Hele 96,2% svarer, at de i høj grad oplever, at skolen vægter ordentlighed i fællesskabet.
Det er vi stolte over, for et positivt fællesskab skaber trygge rammer for udvikling, læring og høj faglighed.
Skolebestyrelsen og elevrådet spiller en central rolle i udviklingen af Kornmod Realskole. Vi er heldige at have både engagerede elever og forældre, der arbejder fra deres perspektiv – men altid med fokus på et stærkt fællesskab på skolen.
Undervisningseffekt
CEPOS udgiver hvert år en undersøgelse af skolernes evne til at løfte eleverne fagligt.
Kornmod Realskole ligger generelt hvert år med en meget høj undervisningseffekt.
Flotte resultater til afgangsprøverne
Eleverne fra Kornmod Realskole klarer sig generelt godt til afgangsprøverne.
Det er et naturligt resultat af det store arbejde, som lærere og pædagoger i samarbejde med forældrene gør for at udvikle eleverne fagligt, personligt og socialt.
Elevernes undervisningsmiljø
Hvert 3. år tager vi temperaturen på elevernes undervisningsmiljø på Kornmod Realskole – senest i 2022.
Elevernes besvarelser er generelt meget positive. Det bliver især fremhævet, at vi som skole gør det rigtig godt ift. at støtte og udvikle vores børn og unge mennesker.